Forside_Virker-din-behandling.jpg

VIRKER DIN BEHANDLING?

En bog, der sætter fokus på grundlaget for de vigtige beslutninger om behandling – og hele tiden med patienternes interesse for øje

Hvordan ved vi, om en bestemt behandling virker? Hvor pålidelig er evidensen? Hvad er fair tests? Hvad er systematiske oversigter? Og hvordan sikrer vi, at forskning i medicinske behandlinger imødekommer patienternes behov bedst muligt? Nogle af de vigtigste spørgsmål, du kan stille som patient og behandler, er nemlig ikke blot, om behandlingen virker, men om virkningen er stor nok til at være relevant, om den står mål med skadevirkningerne, og om dokumentationen holder vand. Og det er altid relevant at stille spørgsmålet: Hvad sker der, hvis jeg ikke gør noget?  Dette er blot nogle få af de spørgsmål, som Virker din behandling? tager fat på.

Virker din behandling? omfatter fakta og en masse eksempler på alt lige fra historiens tidlige forsøg til både god og dårlig forskning, videnskabelig evidens, interessekonflikter og patientinddragelse og er en guide til at finde og vurdere den mest pålidelige viden om medicinske behandlinger – uanset om man giver eller får dem. Bogen giver også et indblik i lægernes og den medicinske forsknings verden. Mange andre hensyn er bestemmende for, hvilke behandlinger der udvikles, godkendes og anvendes, end lige netop det vigtigste: hensynet til patienten. Heldigvis sker der positive ændringer i disse år, som for eksempel øget fokus på videnskabelig evidens, frihed fra interessekonflikter og øget patientinddragelse.

Virker din behandling? henvender sig til studerende, patienter, pårørende, journalister, beslutningstagere, forskere og sundhedspersonale. Til dem, der gerne vil have en overskuelig indføring i, hvordan man kan få bedre forskning med udgangspunkt i patienternes interesse og optimal brug af ressourcer. 

Forfatterne til bogen er nogle af verdens fremmeste kapaciteter inden for evidensbaseret medicin, som alle har bidraget til den positive udvikling.

Bestil direkte hos os ved at maile til marielle@forlagetkarakter.com.

248 sider • Softcover • ISBN papirbog: 9788799885848 • Papirbog: 149,95 kr. + 35 kr. porto